Arrangementer

Filmfestival: Don’t Fear the Weird (København)


Filmfestivalen Don’t Fear the Weird er tilbage for niende år i træk for at omfavne det skæve sind med fire dages festival spækket med film, talks, events og masser af weirdness. 

filmrulleVi stiller fagpersoner, kunstnere og filmelskere over for en perlerække af film med sindet som omdrejningspunkt og skaber et rum med fokus på åbenhed, ny viden – og et  opgør med tabuer om psykisk sygdom.

Stemmer fra virkeligheden spiller en helt central rolle på festivalen. Mød en masse modige mennesker, der åbent og nærværende inviterer dig ind i deres levede erfaringer med psykisk sygdom.

Klinikere og eksperter, der giver viden og indsigt i alt fra traumer, angst, skam og psykedelisk terapi. Filmportrætter, der lader dig komme helt tæt på de medvirkendes egen oplevelse af livet med psykisk sygdom. Og hvem ved, måske får du også skubbet lidt til dine egne forestillinger?

Psykisk sygdom er hverdag for mange mennesker, men stadig omgærdet af tavshed og fordomme. Derfor er festivalens mission at fremme åbenhed og nedbryde tabuer. Og vi kan se, at det virker. Mere end 16.000 har deltaget i festivalen, og samtalen fortsætter uden for biografmørket.

Frivillige fra EN AF OS og Outsideren byder velkommen og sørger for festivalhygge i Asta Bar under festivalen.

Arrangør: PsykInfo Region Hovedstaden, Outsideren og Cinemateket
Tid: 11. – 14. november
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Entré: 105 kr.
Tilmelding: