Arrangementer

Mænd og mental sundhed (online)


Ofte trækker mænd sig socialt, når mentalt mørke fylder. Men hvorfor? Og hvordan kan man som pårørende hjælpe, støtte og skabe rammer for åbenhed?

MandPå Verdens Mentale Sundhedsdag zoomer vi i år ind på mænds mentale sundhed. Erfaringer viser, at mænd oftere end kvinder går alene med psykiske problemer og derfor er i risiko for ikke at få den rette hjælp i tide. Ofte trækker mænd sig socialt, når mentalt mørke fylder. Som ven, familiemedlem, kollega eller partner kan man dermed være en vigtig støtte ved at række ud og bryde tavsheden.

I denne talk dykker vi ned i, hvorfor det kan være svært for mænd at dele deres lidelse med andre, og hvorfor det kan være svært at opdage mænd, der mistrives, og vi taler om, hvordan man som pårørende konkret kan hjælpe, støtte og skabe rammer for åbenhed.

Talken er en online udsendelse på PsykInfos Facebookside. Gå direkte til begivenheden på Facebook.
Efterfølgende vil den kunne ses på PsykInfos hjemmeside.

Medvirkende:
• Jef Melkerson, EN AF OS ambassadør
• Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet

Arrangør: PsykInfo Region Sjælland
Tid: torsdag den 10. oktober Kl. 19:00 - 19:30
Sted: Online talk på PsykInfos Facebookside
Entré: Gratis
Tilmelding: