Forskning viser, at når vi opholder os i naturen, så gavner det både vores fysiske og psykiske helbred. Naturen giver os en pause fra alle de indtryk, muligheder og valg, som findes i vores almindelige dagligdag.
Naturvejleder og socialpædagog Benny Jensen og svampekyndige Inger Kaxe tager deltagerne med på svampetur i skovene omkring Frøslevlejren. Med stor succes i et nyt plantageområde går vi igen i år på jagt efter de spiselige svampe og de store Karl Johan, som på tidligere ture har fyldt vores kurve til bristepunktet. De giftige svampe, som der findes flest af, står smukt i skovbunden, og dem vil der blive rig mulighed for at navnebestemme og beundre.
Medbring kurv og en lille kniv. Som afslutning vil der blive mulighed for at nyde jeres medbragte drikkevarer, og de svampekyndige guider vil sortere alle svampene, inden de kan tages med hjem. Der vil også blive mulighed for at få nogle gode opskrifter til tilberedningen.