Vi er pressede i vores psykiatri – kom og hør, hvad der arbejdes med inden for psykiatriområdet i Region Syddanmark set fra en politisk vinkel.
Vi er pressede i vores psykiatri - og særligt afdelingerne i Aabenraa, både i voksen- og børne- og ungepsykiatrien, hvor der i meget lang tid har været behov for at lukke sengepladser i voksenpsykiatrien på grund af personalemangel. Børne- og ungepsykiatrien i Aabenraa har siden efteråret sidste år skulle varetage akutmodtagelsen fra kl 8-18 efter at flertallet i regionsrådet besluttede at sengeafdelingen i Esbjerg skulle lukkes, og sengene flyttes til henholdsvis Aabenraa og Odense.
Medierne har haft meget fokus på nogle hjerteskærende historier fra frustrerede pårørende og medarbejdere - og det er et langt sejt træk at bedre forholdene. Noget, som der er meget fokus på i vores regionale gruppe.
Kom og hør, hvad vi arbejder med inden for psykiatriområdet i Region Syddanmark fra en politisk vinkel.