Psykisk sygdom afføder skyld og skam – både hos den ramte og de pårørende.
Med udgangspunkt i deres personlige historie, vil mor og datter komme ind på: Hvad skylden og skammen gjorde ved dem – og gør ved os mennesker. Hvad de gør med skylden og skammen – findes der heling? Hvorfor er der så meget skyld og skam?
”Det er din skyld!” Sådan følte Dorthe Stieper det, da hendes datter begyndte at mistrives psykisk og siden blev indlagt med en alvorlig anoreksi, depression og angst. Hun oplevede også at få tillagt skylden både direkte og indirekte af omverden, bl.a. fagprofessionelle.
Også hendes datter, Nicoline, oplevede skylden. Hun følte skyld over at se sine forældre blive belastet af hendes mistrivsel og følte skam over at være blevet syg og opleve sig forkert/anderledes. Nicoline har siden fået diagnoserne autisme og ADD og en længerevarende belastnings-reaktion.
Med udgangspunkt i deres personlige historie, vil mor og datter komme ind på:
Nicoline har brugt kunsten i sin recovery-proces. Og hun vil illustrere sine perspektiver med nogle af sine tegninger. Mens Dorthe vil supplere med pointer fra sin seneste bog, ”Er det mors skyld?”
Nicoline er 26 år og går p.t. på Tegneskolen Kbh.
Dorthe Stieper har siden 2017 arbejdet som pårørendementor, primært for forældre til børn og unge med særlige behov og psykisk mistrivsel. I 2019 udgav hun bogen ”Historien om en mor. 11 mødre fortæller om at have børn med autisme” og i 2022 udkom ”Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”. Hun er desuden vært på podcasten, ”LigeSind – perspektiver på psykiatri og pårørende”.