Depression er en folkesygdom, der kan ramme alle. Cirka 20 procent af befolkningen får på et eller andet tidspunkt i deres liv en depression.
En depression opstår i et samspil mellem en medfødt arvelig sårbarhed og andre ofte ydre belastende forhold.
Mange mænd har svært ved at gå til lægen, når de oplever at have psykiske problemer. Det kan være ekstra svært at opdage en depression hos mænd, fordi de ikke opsøger hjælpen i tide, men derimod først kommer afsted, når de har det rigtig skidt.
Aftenens personlige oplægsholder, Niels, vil fortælle sin historie om, hvordan han som mand i en moden alder fandt ud af, at han have en depression. I sit oplæg vil han også åbne op om, hvad der har været årsagerne til depressionen. Hør en fagperson fortælle om årsager, symptomer og behandling af en depression.
OPLÆG AF:
Jette Thiim, sygeplejerske, team for affektive lidelser, Gødstrup
Niels Villumsen, ambassadør i EN AF OS